Tilbage til startsiden
Kontakt os
Print siden

Udslusning

På Vædderbo har vi forskellige tilbud til de unge, når det gælder udslusning og efterværn.
 
Vi har vores egen udslusningsafdeling, som hedder På Rette Kurs.
 
Vædderbos egen udslusningsafdeling På Rette Kurs sammensætter individuelle tilbud til de unge afhængig og deres ressourcer og behov for behandling.
 

Det være sig bl.a.:

  • intern udslusning
  • øvelejlighed hvor man bor med 2-3 andre unge fra På Rette Kurs
  • støtte i egen lejlighed
  • støtte/kontaktpersonordning

 

På Rette Kurs er et tilbud til unge, som er på vej til en selvstændig voksentilværelse, men som fortsat har brug for, at der er nogle voksne omkring dem, som støtter og vejleder dem i hverdagen.
 
Der vil konstant være fokus på at overdrage så mange beslutninger om de unge til de unge. Vi arbejder ud fra, at disse unge skulle kunne varetage sig selv resten af livet. De har meget sjældent et veletableret netværk, som kan hjælpe, og derfor er det vigtigt, at de selv bliver i stand til at træffe gode beslutninger.
 
På Rette Kurs har et rådgivningscenter inde i Nykøbing by hvor de unge kan mødes og hvor samtaler og møder omkring den enkelte unge foregår. Herudover er der ugentlig fællesspisning hver mandag middag og torsdag aften.
 
På Rette Kurs arranger ligeledes forskellige aktiviteter for de unge, hvor personalet deltager, det kunne være en tur i cirkus, en tur til København, foredrag om forskellige emner, hjælp til julegaver etc.
 
Herudover kan vi tilbyde de unge, som ønsker at komme tilbage til den by/område, de kommer fra, hjælp til at blive etableret på ny i deres hjemby.
 
Dette er et reelt ønske, som er forståeligt, da det handler om at være tæt på familie og venner etc.  Det er dog ofte svært for de unge at skulle vende tilbage til deres hjemby uden, at de med det samme vil søge tilbage til det miljø, de kender, og som ikke er hensigtsmæssigt for dem. Dette samtidig med at der etableres et samarbejde med efterværnstilbud i nærområdet, som på sigt skal have kontakten til den unge.
 

Denne udslusning i hjemkommunen vil selvfølgelig være i samarbejde og efter aftale med anbringende kommune.